NYHED! Rejs med i efteråret til Det Hellige Land og mød Jotam Confino, som giver status på den aktuelle situation i Mellemøsten.
Jotam Confino er en af Danmarks bedste Mellemøsten-korrespondenter.
Med våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas har freden endelig sænket sig over Det Hellige Land.
Endnu er det usikkert, hvordan det udvikler sig, men jeg er optimist.
Tror at tingene nu bevæger sig i retning af det normale, når vi når oktober.
Det er godt for dem, der bor dernede, og det er godt, at vi endelige kan besøge: Jerusalem, Tel Aviv, Betlehem, Jeriko, Jordanfloden , Det Døde Hav, Hebron, Ramallah og Nablus, hvor verdens mindste minoritet, samaritanerne, bor.
Vi har lavet en aftale med Jotam Confino, BT’s Mellemøsten-korrespondent og en af Danmarks bedste korrespondenter om, at han holder et oplæg om den aktuelle situation.
Jotam bliver fast punkt i programmet i fremtidige grupperejser til Det Hellige Land.
Jotam Confino er journalist og international korrespondent, der bl.a. taler dansk, engelsk og hebraisk. Han har gode kilder, og mere opdateret og ved væsentligt mere end andre journalister.
Vi følger naturligvis Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Jeg, Naser Khader, er med som rejseleder og holder i løbet af ugen foredrag om områdets historie, kultur, religioner, befolkninger, skikke, normer, konflikter og om dadler og humous.
Alle er velkomne til at rejse med.
Palmyrarejser/Naser Khaders Kulturrejser – rejser man bliver klogere af.
Glæder mig til at rejse med dig/jer.
Naser Khader
MYTEN OM GRUPPEREJSER
Der er mange fordomme om grupperejser. Jeg vil gerne aflive nogle af myterne. I hvert fald, når man rejser med Palmyra Rejser.
Vi kommer rundt og ser historiske steder og byer, i store træk i tidsrummet kl. 9-16. Derefter er man på egen hånd og ikke “tvunget” til at være sammen med andre deltagere, som man ikke kender på forhånd. Der er jo ikke tale om lektier, men om en rejse for livet, som man bliver klogere af – og der er frit valg. Det er der ofte nogle, der benytter sig af.
Har man lyst til at gå ud med sin ægtefælle og spise middag, eller finde sammen med et andet par på turen, så gør man jo bare dét.
Er der en dag, hvor man ikke synes, at man orker det planlagte program, er der fleksibilitet. Man gør, hvad man vil – blot man sørger for at komme med, når vi rejser videre til den næste by og det næste hotel.
Med Palmyra Rejser er man altså ikke bundet af et fast rejseprogram eller faste besøg hos bestemte gadehandlere. Der er masser af fleksibilitet, og vi hjælper gerne med særlige ønsker.
Vi har haft mange gæster, som bliver positivt overraskede over, at man ikke bliver omklamret og skal følge et fast skema. Tværtimod er mange blevet venner for livet efter en rejse og fastholder kontakten.
SÆRLIGE ØNSKER
Man kan blot kontakte mig, fx. om muligheden for at bruge en hel dag på Saint Laurent-huset i Marrakech; et fantastisk museum, der udelukkende handler om modedesigneren Yves Saint Laurent (født i Algeriet 1936, haute couture-konge i Paris i mange år, assistent for Christian Dior, derpå chef for Dior-huset, død i Paris i 2008). Han åbnede sin egen boutiqe på venstre bred i Paris i 1966 og blev især berømt for sine kollektioner af “ready-to-wear”, der banede vejen for nutidens tilgang til mode for alle. Imens fortsatte han som et topnavn inden for haute couture, og hans talrige rejser til Marokko fik stor indflydelse på hans designs og valg af farver.
Huset i Marrakech er farverigt og smukt og stedet, hvos Yves Saint Laurent tilbragte en stor del af sit liv. Og ja – selvfølgelig kan man besøge det. Blot er det vigtigt at bestille billetter på nettet, inden man rejser dertil. Man kan ikke stole på diverse sortbørshandlere på dagen. Men museet er meget anbefalelsesværdigt.
I Marrakech kan man også besøge Jacqueline Kennedy Onassis’ slot. Hun fik det foræret af den græske skibsreder Aristoteles Onassis, som hun giftede sig med i 1968 efter mordet på John F. Kennedy fem år tidligere.
FLEKSIBILITET OG SIKKERHED
Fleksibilitet er vigtig. Det er sikkerhed og tryghed naturligvis også. Og du kan trygt rejse med Palmyra Rejser til Marokko – blive klogere og få en oplevelse for livet.
Jeg er selv rejseleder på alle turene – med hjælp fra lokale, som jeg kender og stoler på. Jeg taler sproget, jeg kender kulturen og historien, jeg tager ikke vores gæster med nogen steder, hvor det kan virke usikkert at færdes, og jeg kan skaffe os adgang til steder, som ingen andre kan.
Tøv ikke, men pak kufferten og tag med! Lige nu holder Palmyra Rejser fokus på Marokko, som ligger langt, langt væk fra Gaza og den ulykkelige situation dér. Men der er også mulighed for at skrive sig op til at rejse med til Det Hellige Land, når freden forhåbentlig snart sænker sig. Vi holder jer opdateret om udviklingen, og vi rejser naturligvis ikke til Israel, før der igen er fred.
Med venlig hilsen
Naser Khader
Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CVR: 43263862