Med sine grænser til Det Hellige Land, Syrien og Saudi-Arabien er Jordan både et af Mellemøstens mest spændende og mest oversete. Måske på grund af den ro og stabilitet, der hersker i landet.
En rejse til Jordan er en rejse til en af verdens ældste civilisationer. En kulturrejse gennem mange tusinde års historie og til talrige seværdigheder, blandt andet Jordan-floden, hvor Jesus modtog dåben af Johannes Døberen. I dag er det verdenskulturarv.
Denne eventyrrejse vil overgå alle dine forventninger og gøre dig klogere. En rejse for livet.
Rejseleder: Naser Khader
“At rejse er for mig at give næring til hjerne og hjerte.”
Målet er at opsøge og formidle oplevelser for livet. Sådan har jeg det altid, når jeg besøger nogle af Jordans mange spektakulære destinationer. Vi hører ikke meget om landet i danske medier – måske fordi der sjældent er ballade, men trygt og sikkert.
Med sine grænser til Det Hellige Land, Syrien og Saudi-Arabien er Jordan både et af Mellemøstens mest spændende og mest oversete lande. En rejse til Jordan er en rejse til en af verdens ældste civilisationer. En kulturrejse gennem mange tusinde års historie og til talrige seværdigheder, blandt andet Jordan-floden, hvor Jesus modtog dåben af Johannes Døberen. I dag er det verdenskulturarv.
Her findes også Nebo-bjerget, hvor Moses efter flugten fra Egypten skuede ud over Det Forjættede Land, og hvor han angiveligt ligger begravet. Den imponerende ruinby Petra, romernes ruinby Jerash, korsriddernes fæstninger – vi skal opleve det hele.
Store dele af Jordan er ørken, og en af de helt store naturoplevelser er Wadi Rum-ørkenen. Vi skal overnatte i luksustelte og opleve den totale stilhed, det totale mørke, den klare stjernehimmel og følelsen af, at himlen er lidt tættere på os og universet uendeligt stort. Wadi Rum byder på storslåede klippelandskaber, farver og mønstre. Det hele giver tid og rum til eftertanke ved solnedgang og en glæde, optimisme og forventningsfuldhed, når morgensolen bryder frem.
I hovedstaden, Amman, skal vi opleve det antikke romerske teater, Herkules-templet og Umayyade-paladset fra det 8. århundrede.
Vi skal også på opdagelse i det jordanske køkken, som er fyldt med intense og indbydende dufte og smage med talrige varianter af falafel, shawarma og hummus. Her finder man ofte aubergine, citron, tomater, agurker, yoghurt, kikærter og masser af krydderurter i maden. Beduinerne har bidraget til udvalget med den delikate mansaf, som er stærkt krydret lammekød serveret med sauce lavet på yoghurt og ris på et tyndt brød. En særlig specialitet er lammets hoved og øjne! Jordans populære nationalret kaldes maqluba, “omvendt gryde” – lag på lag af kød, grøntsager og ris, der koges sammen i en stor gryde og vendes ud på et fad.
Rejsen slutter med afslapning ved saltvandssøen Det Døde Hav, hvor man virkelig kan føle vægtløshed, og hvor man har en fornem udsigt over Det Hellige Land.
Denne eventyrrejse vil overgå alle dine forventninger og gøre dig klogere. En rejse for livet.
Rejseleder: NASER KHADER
Dag 1: København til Amman
Afrejse fra Kastrup Lufthavn til Amman. Vi kører direkte til hotellet og checker ind. Geneva Hotel i Amman ligger centralt, og der er rig mulighed for at finde shopping og restauranter i nærheden.
Middag på egen hånd. Overnatning i Amman.
Dag 2: Zarga-floden, Jerash
Heldagsudflugt i Jordans hovedstad, Amman. Byrundvisning med mulighed for at købe krydderier og souvenirs. Jordan blev uafhængigt af Det Osmanniske Rige og anerkendt i 1922, og i dag er det smukke land et af de fredeligste og fremmeste rent demokratisk i en ellers urolig del af verden. Senere går turen til Madaba, der især er kendt for sine mosaikker, ikke mindst for et stort byzantinsk kort over Det Hellige Land.
Dag 3: Jabbok floden – Jerash – Tall Mar Elias
til Jabbok, Zarqa-floden og ruinbyen Jerash, den bedst bevarede romerske provinsby uden for Italien. Ruinerne er så velbevarede, fordi sandet har beskyttet dem i århundreder. Jerash var på Jesu tid en af de rigeste byer i det romerske imperium. Det ser man f.eks. i en søjleomkranset hovedgade gennemskåret af to tværgader. I det 1. århundrede kunne handelsbyen fremvise søjler, stenveje, templer, teatre, badehuse, hesteløbsbane, tårne, porte og en befolkning på omtrent 20.000 mennesker. Skibsfarten overtog karavanehandlen, og Jerash mistede efterhånden sine toldindtægter og dermed sin betydning. Med kejser Konstantins konvertering til kristendom i 300-tallet blomstrede byen op, men kirkebyggerierne stoppede, da perserne indtog den, og med den muslimske erobring i 634 blev der bygget moskeer i stor stil, og byens betydning forsvandt. Jerash, der kendes som Gilead i Bibelen, blev ødelagt af et jordskælv i 749 og begravet i sand, og først i 1925 begyndte udgravningerne. I dag har Jerash to store teatre så velbevarede, at de stadig benyttes til koncerter med tusindvis af tilskuere om sommeren.
Overnatning i Amman.
Dag 4. Nebo-bjerget
Vi besøger også Nebo-bjerget, der er nævnt i Bibelen som stedet, hvorfra Moses kunne skue ud over Det Hellige Land. Udsigten over Vestbredden er enestående.
Og vi skal se byen Um El Ras, der var en romersk fæstning, men senere blev indtaget af både kristne og muslimer. I dag er det verdenskulturarv.
Fra Nebo-bjerget skuede Moses ud over Israels forjættede land efter flugten fra Egypten og 40 års vandring i Sinais ørken. På Nebo-bjerget siges Moses at være begravet. Josva blev Moses’ efterfølger og erobrede det forjættede land med udgangspunkt i Jeriko, hvis mure siges at være faldet ved lyden af Josvas hornblæsere. På Nebo-bjergets top, Syagho, kan man se slangemonumentet i messing, som symboliserer korsfæstelsen, og resterne af en 2.000 år gammel kirke udsmykket med velbevarende mosaikker. Nebo-bjerget er udgangspunkt for den jødiske påske, pesach, hvor man mindes udfrielsen fra Egypten.
Efter dagens seværdigheder kører vi videre til Petra, hvor vi checker ind på hotellet.
Frokost inkluderet. Middag på egen hånd. Overnatning i Petra.
Dag 4: Petra
Petra er Jordans mest berømte arkæologiske sted og et centrum for kulturskatte. Oprindelig var den nabatæernes hovedstad. De kom fra det nordlige Yemen og skabte det første arabiske imperium. Den første arabisk/jødiske konge, Herodes (ham med barnemordene i Betlehem) hævdes at have konverteret til jødedommen før sin kroning, men blev aldrig accepteret som jøde, selv om han fik opført det smukke Tredje Tempel i Jerusalem. I Petra levede nabatæerne som semi-nomader, indtil handelsmænd kom til området, og Petras strategiske placering gjorde den til et centrum for handel. Told på luksusvarer som krydderier, myrra og røgelse blev en stor indtægtskilde for byen med omtrent 40.000 indbyggere. Men nye handelsruter opstod ad søvejen, byen falmede efter romernes indtog i 106 e.Kr., og den ramte et lavpunkt, da Palmyra blev et nyt centrum for handel i 200-tallet. To jordskælv i henholdsvis 300- og 500-tallet lagde byen i ruiner, som i dag fremstår smukt velbevarede.
Petra kan fremvise imponerende klippegrave bygget så tidligt som det 1. århundrede f.Kr. Ruinerne af oldtidsbyen 170 km syd for hovedstaden, Amman, er omgivet af stejle klippevægge og udgør en af Mellemøstens største seværdigheder. Det gælder flere af klippegravene med facader som paladser samt romernes teater og flere templer. En af klippegravene hedder el-Khazne, “Skatkammeret”, og kan ses som kulisse i storfilmen “Indiana Jones og Det Sidste Korstog” fra 1989. Adgangen til “Skatkammeret” er en lang, smal kløft, hvor turister kan blive kørt i små vogne trukket af æsler og heste.
Oldtidsbyen Petra har historiske bånd til den samtidige oase Palmyra i Syrien. Man delte handelsruter, var underlagt romersk indflydelse, opførte sammenlignelige bygningsværker og delte i en vis grad de samme guder. I dag er begge byer bredt anerkendt som kulturarv og stærkt bevaringsværdige.
Frokost inkluderet. Middag på egen hånd. Overnatning i Petra.
Dag 5: Wadi Rum-ørkenen
Udflugt med jeep mod Wadi Rum-ørkenen med middag og overnatning i luksustelt. Der er stilhed og mørke og tid til eftertanke, og man vågner op fyldt med forventninger, når den første morgensol rammer det fantastiske landskab. De enorme og smukke ørkenlandskaber brydes af sandsten og granit i noget, der kan måle sig med amerikanernes Grand Canyon.
Wadi Rum-ørkenen lader sig næsten ikke beskrive med ord. Den skal opleves. Det storslåede ørkenlandskab med kæmpestore, lodrette, røde klippeformationer ligger i den sydlige del af Jordan og er skabt af naturen igennem millioner af år. En udflugt i jeep giver et imponerende indtryk af den farverige ørken, hvor man typisk slår luksuslejr for natten i komfortable telte, oplever solnedgangen og kan lade sig opsluge af den monumentale stilhed, det totale nattemørke og en imponerende stjernehimmel inden solopgang. Ørkenen kan symbolisere mange ting og aktivere mange tanker og følelser; fortabthed, ensomhed, anstrengelse, død – men også håb, optimisme, løftet om en ny dag og mødet med det guddommelige. Wadi Rum har dannet kulisse for adskillige storfilm som “Lawrence of Arabia” (1962), “Star Wars: The Rise of Skywalker” (2019) og “Aladdin” (2019). Wadi Rum har endda fungeret som planeten Mars i Ridley Scotts film “The Martian” (2015).
Frokost inkluderet. Middag på egen hånd. Overnatning i ørkenen Wadi Rum.
Dag 6: Jordan-floden
Turen går mod Jordan-floden, der har sit udspring i Genesaret-søen, og et område med mange seværdigheder. Floden udgør grænsen mellem Jordan, Israel og Vestbredden.
For et par tusinde år siden var den ifølge Matthæus-evangeliet stedet, hvor Jesus lod sig døbe af Johannes. I dag er Jordan-floden verdenskulturarv. Langs floden ligger nogle af profeten Muhammeds nærmeste følgere begravet. Og endnu tidligere krydsede jøderne floden for at nå frem til det forjættede land. Floden har sit udspring i ferskvandssøen Genesaret og løber ud i Det Døde Hav. Mange tusinde kristne pilgrimme lader sig hvert år døbe i floden.
Frokost inkluderet. Middag på egen hånd. Overnatning ved Det Døde Hav.
Dag 7: Det Døde Hav
Dagen er til fri disposition ved Det Døde Hav med mulighed for at bade i det ekstremt saltholdige vand, der giver en følelse af vægtløshed.
Når man står ved Det Døde Havs vandkant, befinder man sig 450 meter under havets overflade. Det er det laveste sted på Jorden. Vandet kommer fra Libanons bjerge, i Tiberiassøen (i Det Nye Testamente også kaldet Galilæas Sø) i det nordlige Israel. Derfra løber vandet gennem Jordan-floden til Det Døde Hav. Ørkenvarme fordamper vandet i søen, der er totalmættet af salt og mineraler, som får badegæster til at flyde mere eller mindre oven på vandet.
Frokost inkluderet. Middag på egen hånd. Overnatning ved Det Døde Hav.
Dag 8: Hjemrejse
Turen går tilbage til Amman og derfra videre hjem til Kastrup Lufthavn i København.
HOTELLER
Geneva Hotel – Amman
Petra Canyon Hotel – Petra
Al Sultana Luxury Camp – Wadi Rum www.desertseasoncamp.com
Dead Sea Spa Hotel
Prisen inkluderer:
Fly og flyskatter København – Amman
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 stk. håndbagage max. 10 kg
2 nætter på hotel i Amman
2 nætter på hotel i Petra
1 nat i Wadi Rum, luksustelt
2 x nætter på hotel ved Det Døde Hav
7 x morgenmad
6 x frokost
2 x middage
Al transport og transfers iht program
Udflugter og entreer iht program
Drikkepenge til al servicepersonale, tjenere, chauffører og lokalguide
Visumpligt, for danske statsborgere. Gruppevisum inkluderet.
Henviser iøvrigt til: https://jordan.um.dk/rejse-og-ophold/visum-til-jordan
Rejseleder:
Naser Khader er rejseleder på hele rejsen, og rejser med t/r fra København
Prisen inkluderer ikke:
Enkeltværelsestillæg: 1600,- dkr. pr. værelse (for hele ugen!)
Rejse– og afbestillingsforsikring
Drikkevarer til måltiderne
Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CVR: 43263862