Marokko – de blå kongebyer
Den nordmarokkanske by Chefchaouen kaldes Den Blå Perle af Marokko. Etableret i 1400-tallet som fæstning til at beskytte forfulgte folkefærd, malet blå som symbolsk påmindelse om at leve et spirituelt liv.
I dag er Chefchaouen en lille paradisisk oase for mange kunstnere, hippier og otium afficionadas.
Som noget nyt rejser Palmyra Kulturrejser til Nordmarokko bl.a. til Chefchaouen med Naser Khader som rejseleder.
En rundrejse der centrerer sig om De Blå Kongebyer, den rige kulturhistorie som multietnisk land, sultaner, konger, pirater, slavehandel, spansk og portugisisk magtkamp, geopolitisk smeltedigel, sø- & handelsmekka, berberiske nomadefolk og åndelige strømninger i alskens retninger.
“Rejser man bliver klogere af” er Palmyra Kulturrejser’s motto, og med Naser Khader som rejseleder er du garanteret en oplevelse for livet.
Rejseleder: NASER KHADER
Rejser til Marokko går ofte fra den centrale del af landet og sydpå.
Til april (2026) arrangerer Palmyra Rejser – Khaders Kulturrejse ture fra det centrale Marokko og nordpå, “De Blå Kongebyer”.
På de kommende rejser til “De Blå Kongebyer” besøger vi steder, som H.C. Andersen, selv har besøgt. Et af dem, Chefchaouen, ligger på toppen af et bjerg i det nordvestlige Marokko og er – længe efter H.C. Andersen – blevet et favoritsted for hippier. Når man kommer dér, ser man især kunstnertyper – og pensionister fra Sydeuropa! De lever det gode liv, som de ser det. Chefchaouen var oprindelig en lille fæstning, da den blev grundlagt i 1471 som et værn mod angreb fra Portugal.
I dag er den kendt for sine smukke bygninger i blå og hvide nuancer. Jeg besøgte stedet sidste år og blev betaget af de små familiehoteller. Da jeg ankom med mine kufferter, sagde min chauffør: “Vi sender lige nogle æsler ned efter dem!”. Næste morgen stod familien og lavede morgenmad, og stemningen var afslappet, hjertelig og behagelig. Vi skal også besøge byen Tangier (Tanger). Når H.C. Andersen skriver, at han har været i Afrika, så mener han Tangier. Byen ligger en times sejltur fra Spanien, og kendere mener, at hans berømte sætning “At rejse er at leve” stammer netop fra denne rejse.
Rundturen til Nord-Marokko er målrettet dig, der allerede har besøgt de klassiske turiststeder som Marrakesh og Casablanca og gerne vil se andet og mere. Til dig, der besøger Marokko for første gang og gerne vil se noget andet. Og til dig, der gerne vil blive klogere på et stabilt, men stadig eksotisk land i udvikling. En mindeværdig rejse at blive klogere af. Og en rejse i en del af Marokko, som du ikke finder alle mulige andre steder. Jeg, Naser Khader, er selv rejseleder på alle turene.
Håber du vil rejse med 😊
Velkommen til Marokko – Et land med en storslået historie, rig kultur, kunst, mad, arkitektur og en bred variation af landskaber fra bjerge og kyststrækninger til den fascinerende ørken. Vores private chauffør og guide står klar ved lufthavnens indgang for at køre os til hotel Riad i Rabat.
Dag 2: Rabat
Efter en dejlig morgenmad starter vi med en halvdags guidet bytur, hvor vi besøger Hassan-tårnet, kendt for sin store minaret, som skulle have tilhørt en ufuldendt moské. Derefter besøger vi Mohammed V-mausoleet, en historisk bygning på den modsatte side af Hassan-tårnet, som rummer gravene af Marokkos konge Mohammed V og hans to sønner. Efter frokost på restaurant Dar Rbatia bliver vi kørt til den smukke og unikke by for overnatning på Hotel Andalucia & OCCOROM.
Dag 3: Tangier
Vi skal opleve Tangiers vigtigste seværdigheder og få indblik i byens rige kulturarv gennem en heldags guidet tur, der tager os gennem både den gamle og moderne del. Her vil vi blandt andet se Kap Spartel og Herkules-grotterne samt besøge Tangiers gamle medina, den Amerikanske Legation, Petit Souk og Grand Souk og Kasbah-museet. Såfremt tiden tillader det, vil vi også se Grand Socco, St. Andrews kirke, Ibn Battutas grav, Mendoubia-haverne, den gamle spanske kirke og den spanske katedral. Overnatning på Hotel Andalucia.
Dag 4: Tangier – Chefchaouen
Efter en dejlig morgenmad kører vi til Chefchaouen, hvor vi tager på en morgenvandring gennem byens smalle, blåmalede gader og kan opleve dette rolige område uden stress og jag. Vi vil få mulighed for at besøge en af byens smukke og unikke moskéer, inden vi spiser frokost på en hyggelig restaurant. Om eftermiddagen er der tid til at slappe af. Overnatning på hotellet i Chefchaouen.
Dag 5: Chefchaouen – Volubilis – Meknès – Fes
Efter morgenmad går turen mod Fes, en af Marokkos kejserbyer. Undervejs stopper vi ved Volubilis, hvor vi udforsker de fascinerende romerske ruiner prydet med smukke mosaikker og farverige fliser, der afbilder romersk mytologi. Derefter går turen videre til Meknès, hvor vi blandt andet vil se Bab Mansour og Place El-Hedime, som forbinder medinaen med kasbahen. Overnatning på Hotel Royal Mirage.
Dag 6: Fes
Efter morgenmaden på jeres luksushotel tager vi på en heldags guidet tur, hvor vi udforsker Fes’ kulturelle og religiøse seværdigheder. Byen er et UNESCO-verdensarvssted og er kendt for sine traditionelle håndværk og garverier. Vi besøger monumenter som Bou Inania-madrasaen, Karaouine-moskéen og -universitetet (verdens ældste universitet) samt Al Attarine-madrasaen med dens smukke gårdsplads og Nejjarine-moskéen. Overnatning på Hotel Royal Mirage Fes.
Dag 7: Fes – Rabat
Efter morgenmaden kører I til Rabat via motorvejen. Efter frokost har I eftermiddagen fri til at udforske Rabat på egen hånd. Overnatning på hotel Riad.
Dag 8: Rabat – Rabat Lufthavn
Efter en dejlig morgenmad på hotellet tager vi afsked med Marokko og bliver kørt til Rabat lufthavn og flyver retur til Danmark.
Prisen inkluderer:
Fly og flyskatter København – Rabat
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 stk. håndbagage max. 10 kg
3 nætter på hotel i Marrakesh
2 nætter på hotel i Fez
2 nætter på hotel i Rabat
7 x morgenmad
6 x frokost
Al transport og transfers iht program
Udflugter og entreer iht program
Drikkepenge til al servicepersonale, tjenere, chauffører og lokalguide
Visum er gratis
Rejseleder:
Naser Khader er rejseleder på hele rejsen, og rejser med t/r fra København
Prisen inkluderer ikke:
Enkeltværelsestillæg varierer afhængig af sæson derfor gælder følgende:
kr. 1500,- DKK pr. værelse
Rejse- og afbestillingsforsikring
Drikkevarer til måltiderne
Aftensmad alle dage
Henviser iøvrigt til: https://marokko.um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-marokko
Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CVR: 43263862