Athen/Delphi - Oplev den græske påske 2024


“Mere unikt og autentisk bliver det ikke".

Tag med på en anderledes rundrejse gennem Athens farverige gader og op i højderne i fastlandets centrale del, alt sammen med den græske påske som overordnet tema, hvad enten det er i forhold til dét vi besøger, den påskemesse vi skal overvære eller dét, der serveres på vores tallerken. Du kommer helt tæt på, og møder flere af Argiros og Georgios private venner, takket være dem, kan vi opleve den græske påske, med alle den traditioner og festligheder, - som grækerne selv.

Du kommer bogstaveligt talt til at sidde til bords med grækerne, og finder ud af undervejs, at det græske køkken består af meget mere end græsk salat og tzatziki. Du bliver ført igennem den kulinariske antikke historie, som stadig kan spores i det nutidige køkken. Og igennem markeder, så du næsten bliver forført af dufte og smage, og vil få rig mulighed for at købe krydderier, feta og de lokale krydrede pølser med hjem.

Halvpension, inkl. den store påskefrokost på klosteret. Der hvor måltiderne ikke er inkluderet, vil Argiro og Georgios altid være behjælpelige med at finde et sted og komme med anbefalinger. Bare gå efter den dejlige duft af nybagte pita og sislen fra souvlaki-kødet på grillen.

Kalí órexi.

DOWNLOAD PROGRAM Athen - Oplev den græske påske 2024

Dagsprogram


Dag 1 AFREJSE FRA KØBENHAVN OG VELKOMMEN TIL ATHEN

Vi mødes i Kastrup lufthavn og flyver direkte til Athen, rejsetid ca. 3,5 timer.

For mange er Grækenland synonymt med sol og strand på grund af landets intet mindre end 2.500 solbeskinnede øer, for andre er det lig med Akropolis og historien om landet som demokratiets vugge.

Grækenland – årtusinders kultur og historie, der strækker sig helt tilbage til oldtiden og med sin geografiske placering i krydsfeltet mellem Europa, Asien og Afrika, er landet et af de mest besøgte rejsedestinationer med dets rige, lange og sammensatte historie og kultur fra både øst og vest, syd og nord. Det kommer vi til at opleve på tæt hold, på denne helt specielle påskerejse.

Sen frokost eller snack, efter indlogering på hotellet, ej inkl.

Velkomstmiddag på lokal restaurant. Inkluderet.


Dag 2 AKROPOLIS OG ANTIK STREETFOOD

Vidste du, at det græske svar på en kebab, souvlaki, kan spores helt tilbage til antikken? Den saftige og salte smagsbombe er nemlig langt fra kun et moderne fænomen kendt fra turistede hotelrestauranter eller falmede skilte på gader og stræder. Referencer til den antikke spise kan faktisk findes nævnt i værker af Homer, Aristoteles og Aristofanes!

På rejsens første dag går vi på opdagelse i Athens antikke og historiske centrum. Vi starter oppe hos guderne ved Akropolis, hvorefter vi prøver en moderne fortolkning af ’antikkens streetfood’. Efter frokost bevæger vi os fra antikken og lidt længere frem i historien, når vi besøger det moderne Akropolis Museum efterfulgt af det historiske område Plaka samt det aristokratiske kvarter Thissio.

Frokost på lokalt og ikonisk streetfood-sted. Inkluderet.

Aftensmad på egen hånd.
Der gives altid gerne hjælp til inspiration og gode spisesteder.


Dag 3 GUDDOMMELIGE GODTER & ORAKLET I DELPHI
Køretid ca. 2,5 time.

Græsk påskedag starter oppe i den antikke helligdom Delphi, der ligger på sydsiden af det om vinteren sneklædte Parnassosbjerg, omtrent 100 km nordvest for Athen. I oldtiden var Delphi et af oraklet Apollons mest betydningsfulde helligdomme med fund, der kan dateres helt tilbage til den Mykenske periode ca. 1.300-1.600 f.Kr. Efter vores besøg i Delphi, kører vi til bjergbyen Arachova, der ligger et stenkast derfra.

Arachova ligger meget smukt i bjergene, og er udover at være Athenernes favoritskisportsted, og kendt for at være en livlig by med masser af underholdning, så er byen mest kendt for sit kloster, det byznatinske mesterværk fra 10-11 årh. e. kr.  

Men hvad spiste man dengang og deroppe, langt væk fra hav og kyst? Vi spiser guddommelig traditionel bjergmad på den lokale ’Taverna Kaplanis’, der både byder på hjemmelavede græske klassikere såvel som mere ukendte egnsretter.

Frokost på ’Taverna Kaplanis’ inkluderet.

Aftensmad på egen hånd, mange hyggelige lokale muligheder.
Overnatning i Arachova.


Dag 4 HELSTEGT LAM I BJERGBYEN ARACHOVA
Køretid ca. 1/2 time.

Den græske 2. påskedag er højtidens vigtigste. Vi indleder dagen med et besøg på det smukke og historiske kloster Hosios Loukas, hvor en god ven af familien vil vise os rundt. Nyd udsigten til en kop græsk kaffe eller andet læskende, inden vi drager videre og afslutter dagen med stor traditionel påskefest ved Agios Georgios klosteret. Sid side om side med lokale (hvis man tør!) og nyd blandt andet helstegt lam på spyd og se, om du kan vinde over den lokale indbygger med et rødmalet æg. Den græske påskefejring er festlig, og fyldt med traditioner. Vi kommer selvfølgelig også til at opleve en påskemesse.

Med maverne fulde og fyldt med indtryk, drager vi tilbage mod Athen, hvor vi overnatter.

Stor påskefrokost på ’Taverna Kaplanis’ inkluderet.

Aftensmad på egen hånd.
Overnatning i Athen.


Dag 5 MAD, MARKED OG MIDDELHAVSDUFTE

På rejsens sidste dag går vi på opdagelse i et af lokalbefolkningens absolutte samlingspunkter: det centrale madmarked Varvakios i downtown Athen. Her skal vi smage og dufte os frem til dét vi vil have med hjem i kufferten. Med byens historiske centrum rundt om os og Akropolis svævende over os, tager vi afsked med byen lige dér, hvor turen startede, nemlig omkring maden, som netop er noget af det, der virkelig binder grækerne sammen.

Fælles afskedsmiddag. Overnatning i Athen. Frokost på egen hånd, men vi kommer gerne med inspirationg og gode bud.


Dag 6 TAK FOR NU – OG MÅSKE PÅ GENSYN?

Afrejse fra Athen hjem til København.

Vi spiser morgenmad på hotellet og følges til Athens lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Kastrup Lufthavn.

Praktisk information


Prisen inkluderer
:

Fly tur/retur København – Athen med direkte fly, Aegean Airlines
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 x 8 kg håndbagage
4 nætter på Hotel Arion i Athen
1 nat på Parnassos Hotel i Delphi
Halvpension
Morgenmad alle dage
3 x frokost, inkl. Den store Påske frokost
2 x middage, velkomst, og afskedsmiddag
Akropolis og Museum, inkluderet
De arkæologiske udgravninger ved Delphi, inkluderet


Rejseledere:
Argiro og Georgios er med på hele rejsen, t/r fra København.


Prisen inkluderer ikke:

Enkeltværelsestillæg
: 2.395,- DKK pr. værelse
Rejse- og afbestillingsforsikringer
Drikkevarer til måltiderne

Kontaktformular - har du spørgsmål?


Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.