Rom - En rejseleders favoritter


“Rom varer hele livet”, af Arne Falk Rønne. Det var den første bog jeg blev anbefalet om Rom. Der er noget om snakken. Det er for mit eget vedkommende foreløbigt blevet til et kvart århundrede med Rom, et stærkt forhold. Den første sæson i Rom, mødte jeg en gæst der havde været i Rom 32 gange, en gang om året, hun fortrød kun een ting, og det var at kun var blevet over 50 år, inden hun kom til Rom første gang. Det gjorde indtryk. Nu forstår jeg hende. Rom bliver ved med at overraske og imponere, der er altid nye detaljer, veje, smutveje, udgravninger, fund, baggårde og kaffebarer. Man bliver aldrig færdig.

Vi tager på en rejse igennem så meget af Rom, som vi kan nå, i et behageligt tempo, vi bevæger os igennem historien fra grundlæggelsen af Rom i 753 f.kr til Rom idag, igennem et udpluk af de mange hundreder kirker, igennem de naturskønne områder som Rom er omgivet af, og ikke mindst igennem det romerske køkken, - det er ikke kun en rejseleders favoritter men også, - livretter.

Hvor går en rejseleder egentlig hen, når gæsterne har tid på egen hånd?
Kom med og se, oplev og smag. Det bliver afsløret undervejs.

Saluti, Henriette.

DOWNLOAD PROGRAM Rom - En rejseleders favoritter

Dagsprogram


Dag 1 AFREJSE FRA KØBENHAVN TIL ROM

Vi lander omkring frokosttid i Fiumincino lufthavn med Norwegian Air.

Vi skal bo på det meget centralt beliggende Hotel Pace Helvezia, 4*, lige ved Piazza Venezia, hvorfra der også er både nemt at bevæge sig rundt med både taxa, metro og busser. Og man kan gå til alt. Der er en fin morgenmadsbuffet, inkluderet alle dage.

Efter indkvartering mødes vi på
tag terassen, her fornemmer man for alvor, hvor centralt hotellet ligger, og vi kan nyde udsigten til det nærtliggende Vittorio Emmanuelle II Fædrelandsalteret, og i horisonten skimtes Peterskirkens kuppel.

Derefter slentrer vi en lille tur til Den Spanske Trappe. Vi spiser middag den første aften på en restaurant, der ligger i en af de meget pittoreske sidegader til Den Spanske plads, og ikke langt fra Piazza del Popolo.

Velkomstmiddag, inkluderet.


Dag 2 BYVANDRING I ROMS HISTORISKE CENTRUM
 
3 timers byvandring. Apostlenes heste er det bedste transportmiddel i Rom. Vi slentrer gennem byens gader, fra den ene store seværdighed til den anden. Det der gør Rom så unik, er at uanset, hvilket gadehjørne vi drejer rundt om, eller hvilken plads vi kommer hen over, så er vi omgivet af tusinder års historie. Det er umuligt at nævne alt vi kommer forbi, men højdepunkterne vil være Qurinalepaladset, hvor præsidenten bor, Trevifontænen, Marcus Aurelius søjlen, Pantheon, senatsbygningen Palazzo Madama, Piazza Navona og Campo dei Fiori. En helt klassisk vandretur, og alligevel ikke. Undervejs vil der være tid til at drikke kaffe, på et af de bedste steder i Rom, og vi slutter vandreturen med at spise frokost inærheden af Colosseum, inkluderet.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd, og for at komme hjem til hotellet fra restauranten, kommer vi automatisk forbi Forum Romanum. Og måske skal der være tid til en is, den verdensberømte gelato, ingen tur til Italien uden is.


Frokost inkluderet.
Aften og middag er på egen hånd.


Dag 3
PETERSKIRKEN, PIAZZA NAVONA OG JUBILÆUMSMIDDAG

Halvdag. Idag er det præcist 25 år siden, at jeg landede i Rom som rejseleder, og kan ikke forestille mig at skulle fejre det andre steder end i selve Peterskirken, som er omdrejningspunktet for seværdighederne idag. Vi tager bus eller metro til Vatikanstaten, og besøger kirken, som er verdens største, og bygget af flere omgange ovenpå Sankt Peters grav. Der er uvurderlige monumenter, skulpturer, kapeller, altre osv. For bare at nævne et par stykker skal vi se den berømte 1500-tals kunstner, Michelangelo’s La Pietá og vores egen Thorvaldsens gravmonument til ære for Pave Pius VII. Selve Peterspladsen som er lavet af barokkens største kunstner Bernini, med kolonadearme, fontæner, obelisk, statuer af Sankt Peter og Paulus, er i sig selv også et besøg værd.

Efter besøget, og måske lidt frokost i nærheden, er det tid til at holde siesta.

Vi mødes sent på eftermiddagen igen, for at tage ud i byen, drikke et glas prosecco, for at skåle for 25 år i den evige stad, og spise en dejlig jubilæumsmiddag.
 
Frokost på egen hånd.
Jubilæumsmiddag, inkl.


Dag 4
CASTELLI ROMANI OG CASTEL GANDOLFO

Heldagsudflugt med bus. En af mine absolut favoritudflugter for 25 år siden var Castelli Romani, det er et område ca. 25 km sydøst for Rom, for foden af Albanerbjergene. Det er et naturskønt område, ikke mindst pga. de to vulkansøer. Ved den ene, Albanersøen, ligger Pavens sommerresidens Castel Gandolfo, i byen af samme navn. Der er for nyligt åbnet for besøgende i sommerresidensen, med adgang til haverne bagved. Vi besøger begge steder, entré til sommerresidens er inkluderet. Der vil også være tid til, at se lidt på den hyggelige by, måske en formiddagskaffe, inden turen går videre over til Nemisøen. Her spiser vi frokost på restauranten Il Ramo D’Oro, med udsigt over søen. Restauranten bærer stadig præg af at den var ejet af den nu afdøde kunstner og forfatter Ulla Kampmann, som blandt mange værker lavede et maleri af søen og Nemi’s 3 måner, romantisk, og et virkelig smukt sted. Efter frokost kører vi tilbage til Rom og hotellet.

Frokost, inkluderet.
Aftenen og middag er på egen hånd.



Dag 5
GIANICOLO HØJEN OG TRASTEVERE

Idag tager vi bussen op til Gianicolohøjen, hvorfra der er en enestående udsigt over Rom. Selve pladsen er også historisk interessant, hver dag kl. 12.00 bliver der affyret en kanonsalut, til ære for Italiens samling. Midt på pladsen troner en rytterskulptur af Giuseppe Garibaldi, og Il Fontanone er et imponerende bygningsværk, en stor fontæne der blev bygget af Pave Paul V i 1612, som afslutning på en af de mange romerske aquadukter tilbage i 1. århundrede e.kr.
Fra Gianicolo går vi ned igennem det gamle arbejderkvarter Trastevere, som både betyder og ligger på den anden side af floden Tiberen. Kvarteret er fyldt med restauranter, lokale barer, enoteca’er osv. Kirken Santa Maria in Trastevere har de smukkeste guldmosaikker i forhallen, og der kommer vi også forbi. Det vil være oplagt at spise en lille frokost i Trastevere.

Eftermiddagen er på egen hånd, til at bevæge sig tilbage til hotellet. Til at shoppe, og eventuelt købe delikatesser med hjem. Husk af pakke let, så der er plads til indkøb hjemad. Rom er en fristende by, når det gælder shoping i enhver henseende.
Meget tæt på vores hotel ligger der et lokalt mad marked, lækkert, hvis kufferten skal fyldes med parmesanost, skinker, balsamico og pesto.

Frokost på egen hånd.
Afskedsmiddag, inkluderet.


Dag 6 AFREJSEDAG

Arrivederci Roma, - idag er det tid til at sige på gensyn til Rom. Efter morgenkaffen bevæger vi os mod lufthavnen, og flyver hjem til Kastrup.

Praktisk information


Prisen inkluderer:

Fly og flyskatter København – Rom, Fiumicino med Norwegian
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 stk. håndbagage max. 10 kg
5 nætter på Hotel Pace Helvezia, 4*
Halvpension
5 x morgenmad
3 x middage, velkomst, afskeds og jubilæumsrejse
2 x frokost
Al transport og transfers iht program.
Byvandring i Rom's centrum, inkl. whispers
Besøg i Peterskirken, inkl. whispers
Heldags udflugt til Castelli Romani, inkl. frokost og Entré til Castel Gandolfo.


Rejseleder:
Henriette Berg Hansen er med på hele rejsen, og rejser med t/r fra København.


Prisen inkluderer ikke:

Enkeltværelsestillæg: 1525,- DKK pr. værelse
Rejseforsikring

Kontaktformular - har du spørgsmål?


Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.